Hvordan kan du tilgive – og komme videre?

Når vi har været udsat for noget, vi selv oplever som et stort svigt, kan det give følelser som vrede, had, afmagt, bitterhed mm. Disse følelser bliver aktiveret, når vi er sammen med den pågældende – eller bare når vi tænker på det, der er sket. Følelseskomplekset ligger dybt i os og låser til stadighed noget af vores energi.

Det kan også være dig selv, du har negative følelser overfor. Måske oplever du, at du har gjort noget virkelig forkert. Noget du ikke kan være bekendt. Noget du gerne ville gøre om, men det kan man ikke: At være en ussel far, en virkelig dårlig veninde – eller du kan skamme dig over, hvordan du misbrugte nogle fine muligheder.  

Når vi tilgiver, slipper den låste energi, og vi får igen flow indeni. Det sætter os selv fri – og sommetider sætter det også den anden part fri, det sker dog ikke altid.

 Man kan fint tilgive en anden for sin egen skyld. Det er dog ikke nok at sige, at man tilgiver. Der skal ske en (erkendelses)proces, for at vi virkelig giver slip.  Foredraget kommer grundigt ind på de psykologiske aspekter i forbindelse med tilgivelse, og vi berører de mere spirituelle. Vi vil gennem beskrivelser og eksempler vise forskellige veje til tilgivelse. Som deltager kan du blive støttet i at tilgive dig selv og tilgive andre – eller evt. i at hjælpe andre til at kunne tilgive gennem en større forståelse af tilgivelsesprocessen. Du kan også bare blive lidt klogere på emnet.

Der vil være tid til spørgsmål og dialog.

Se tid og sted i kalenderen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *