Voksne

Hvis du finder ud af, at du er særligt sensitiv, kaster det ofte et nyt lys over mange tidligere oplevelser. Hvem er du egentlig – når du ikke skal sammenligne dig med andre, der ikke er så sensitive? Hvad giver mening i dit liv nu? Hvordan undgår du en konstant overstimulering? Hvordan får du energi nok til et godt liv?

Mere eller mindre sensitiv, vi kan alle opdage, at vores liv er blevet for svært, og at vi må gøre noget nyt, for at komme hen til et sted, hvor vi kan få fat i livsglæden og i højere grad leve den, vi er i dybden.

Særligt sensitive børn og unge

Det gør en kæmpe forskel for sensitive børn og unge, at de er trygge og engagerede. De bliver ofte slået ud af kurs, når de ikke føler sig forstået og i harmoni med deres omgivelser, og de ikke magter de vilkår, som de lever i.

Når de sensitive børn og unge trives, bidrager de med rigtig mange positive egenskaber.

Mine intentioner

Jeg vil gerne hjælpe mennesker i alle aldre til at blive sig selv på det dybeste plan, som er naturligt for dem, og til at skabe et rigt liv på det grundlag. Derfor skriver jeg bøger og blogindlæg, holder foredrag, har forældrerådgivning, terapi, grupper, kurser og faglig supervision.