For mig har naturen en kolossal betydning helt lavpraktisk, fordi jeg mærker dens dybe, rene vibrationer. De afbalancerer mit nervesystem og gør mig glad, lykkelig. Mit væsen udveksler med naturens forskellige elementer, især når jeg åbner mig for det. Jeg ved af erfaring, at rigtig mange sensitive mennesker har det mere eller mindre lige sådan.
Jeg oplever også en stor samhørighed med både planter og dyr - vand og bjerge - og solens ild - alt spiller sammen. Jeg har længe mærket en kalden på min opmærksomhed fra planter og dyr. De har så meget at give os, men de kan ikke komme til det, når vi ikke ser dem som ligeværdige. Ser hvad de kommer med. Når jeg går i skoven, hilser jeg ofte på træerne, åbner mig for dem. Dag for dag siver deres energi mere ind i mig, og jeg får impulser til at røre ved dem, og jeg oplever deres særpræg. Så smiler jeg uvilkårligt, når jeg fanger noget nyt.
En del mennesker begynder at være opmærksomme på altings enhed. Det kan udtrykkes på den måde, at vi flytter os fra 3. Dimension over 4. til 5. Dimension. Vi finder i højere grad ind til enheden i mangfoldigheden.
Jeg arbejder selv på at åbne for mine evner til at kontakte naturen, og det er mit ønske på sigt, at jeg kan formidle det til andre - at vi sammen kan udforske naturens kvaliteter. Du kan begynde med at mærke ind på billederne nedenfor.
Denne skønne pony mødte jeg under mit forløb hos Birgitte Kristensen, hvor jeg skulle blive bedre til at kommunikere med planter og dyr. Da vi nærmede os marken, kom den os straks i møde, mens den anden pony var helt uinteresseret. Denne her pony havde virkelig meget på hjerte bl.a. om, hvordan den synes, vi skal behandle dyrene - og hvor lidt vi forstod dem. Jo mere den kommunikerede, jo mere tænkte jeg, at det var et andet større væsen, der talte gennem den. Men så er den en kanal, det er jo også fint. Kort gengivet: Hestene har så meget nærvær og udveksling at tilbyde. Vi behandler dem, som vi har lært, at heste skal behandles - i stedet for at kommunikere med dem. Når vi ikke kontakter dem, kan de ikke komme til at give det, de har. Så bliver de deprimerede. Der er rigtig mange deprimerede heste i Danmark, fortalte den. Og jeg kan bare tilføje: Hvilken absurditet! Mange mennesker savner netop kontakt og nærvær.
Jeg talte lige i telefon med en god veninde, hun fortalte mig om en oplevelse med en nyligt afdød hest, som hendes niece kendte, og hvor hun fik kontakt med dens fine, kærlige væsen. Hun spurgte overrasket, hvorfor hun fik det, og hesten svarede: "Fordi du ser mig!". Hun oplever jævnligt, at planter og dyr råber efter kontakt. Jeg spurgte hende, hvordan hun ved det. Hun svarede: som en vibration. Da jeg sagde, at jeg fik lyst til at skrive om det på min hjemmeside, sagde hun, at dyrene og planterne kom myldrende og sagde: "Ja gør det!" De har brug for talerør. Det var også det ponyen sagde, og det jeg selv oplever.