Gruppeforløb for sensitive der overspiser - Introduktion
Formålet er øget livskvalitet herunder (meget) mindre tendens til at overspise. Vi danner en platform til en mere bevidst vej for dig, og vi går noget af vejen sammen.
Der vil være indirekte træning gennem det, deltagerne hører fra hinanden, og de holdninger, som Athina formidler, måske især omkring mere nysgerrighed og accept - og mindre dommer. Der ligger en stor styrke i den fælles proces. Vi bevidner i fællesskab det, der sker - det, vi oplever.
Undervisningen sker også gennem små videoer, der kan ses og genses efter behov. Og der kommer tekster.
Første modul introducerer nogle vigtige områder og giver kontinuert mulighed for træning.
Næste modul vil arbejde videre med de samme emner, men nu med dybere perspektiv og suppleret med andre emner efter behov og inspiration.
Program for første modul – stadig under udvikling - og i hovedtræk
1. Præsentation
Vi kommer til stede og sætter processen i gang.
Vi deler, hvad vi er parat til om os selv og vores behov, og vi kommer ind på kerneproblematikker.
Athina præsenterer forløbet, åbner for dynamikken, og der vil være forventningsafstemning.
Hjemmeopgave: Din egen spisehistorie i hovedtræk
2. Bliv bevidst om de følelser og behov, som du spiser på
Spisning på andet end fysisk sult: Hvad er det for behov, du ikke lytter bevidst til og handler direkte på?
Hvad er det mon, du dulmer med mad?
Hvordan ville du hellere kunne handle? Hvilke muligheder har du helt praktisk for at lave små eller store forandringer?
Vi går tættere på det bevidsthedsmæssige 'slip', der ligger i gabet mellem det, du ønsker, og det, du gør.
Kan du mærke det i kroppen? Eller på andre måder? Vi starter en healing af det.
Opleves det skamfuldt at miste kontrollen? Kan du være fuld af negative tanker og selvbebrejdelser?
Vi bringer skammen op til overfladen, gør den bevidst, udtrykker den - og giver plads for healing.
Du kan ikke bare krænge de negative tanker af dig som en overfrakke. Eller kan du, hvis du får nogle øvelser,
der støtter dig i det?
Hjemmeopgave: Bliv klogere på din overspisning. Undersøg omstændighederne omkring dine overspisninger: Følelser, behov, tanker og handlinger.
3. Forstå dig selv og få det bedste ud af din sensitivitet
Opfølgning på overspisning.
HSP = Highly Sensitive Person, fænomenet særlig sensitivitet blev formuleret af den amerikanske psykolog Elaine Aron.
Her er hendes sensitivitetstest: https://hsp-foreningen.dk/for-saerligt-sensitive/test-er-du-saerligt-sensitiv/
Hvordan er det særligt sensitive personlighedstræk hos dig?
- Dine (sensitive) styrker, hvilke er du fortrolig med?
- Dine (sensitive) udfordringer - overstimuleringens kilder og dens håndtering
Vigtig overbevisning: Jeg må gerne være, som jeg er, selv om jeg fungerer anderledes end de mindre sensitive!
Hjemmeopgave: Gå videre med dine erfaringer med overspisninger/'bevidsthedsslip'.
Kan du se en sammenhæng til din sensitivitet?
4. Fra forkerthedsfølelser til selvkærlighed, ryd op!
Virkninger af dårlige oplevelser, manglende anerkendelse – søges neutraliseret gennem bevidsthed og accept
Selvkærlighed styrkes – selvaccept udvides
Støttende og begrænsende overbevisninger inddrages
Hjemmeopgave: Find oplevelser af forkerthedsfølelse, find baggrunden (årsagen/kilden) og træn selvkærlighed
5. Jeg rummer mig selv - Jeg ejer det hele
Opfølgning på forkerthedsfølelser/selvkærlighed
Vi integrerer erfaringerne fra modulet og ser på, hvordan du kan acceptere dig selv, som du er. Så kan udviklingen komme mere organisk. Det kaldes også den paradoksale forandrings teori.
Hvor ligger kilderne til glæde og kærlighed i dit liv? Hvordan åbner du mere til dit sjælslys? Er du i kontakt med det?
Hjemmeopgave: Hvordan ser jeg mig selv nu? Hvem er jeg? Hvor ligger mine potentialer?
6. Integration, afrunding og evaluering
Opfølgning på potentialer og mulige veje.
Vi undersøger kraften i tilgivelse. Hvordan gør vi? Hvor og hvordan kan vi bruge det?
Løse ender findes og bindes.
Vi praktiserer: Mere integration, mere bevidsthed, mere udveksling, mere nærvær. Vi blomstrer - sammen, uden pres.
Evaluering af første modul og ønsker mht. næste modul
Hjemmeopgave: Brug pausen indtil næste modul
Denne sommerfugl er kanaliseret og lavet individuelt til mig af en svensk keramiker med udgangspunkt i mit arbejde, mine opgaver. Den har styrke fra solen i ryggen, og den tør åbne sig og vise sin sårbarhed. Antennerne er parat til at modtage. Vingerne er fulde af æterisk, healende energi. Det er sådan jeg ser den, og sådan den er blevet blevet forbillede for mig.